Ved fællesskabsøkonomi (Gemeinwohlökonomie) forstår vi en økonomisk model, der ikke bygger på profit, men på grundværdierne fællesskabets vel, social retfærdighed, miljøbeskyttelse og demokratisk medbestemmelse. Fællesskabsøkonomien er en alternativ tilgang til den traditionelle kapitalistiske økonomiske orden, hvor det ikke længere er profitmaksimering, men menneskers og miljøets vel, der står i centrum.

Konceptet om fællesgodeøkonomi blev udviklet i 1990'erne af Christian Felber, en østrigsk forfatter og alternativ økonom. Siden da er fællesgodeøkonomien vokset til en international reformbevægelse, og talrige virksomheder og organisationer er begyndt at handle efter fællesgodeøkonomiens principper.

I centrum for fællesgodeøkonomien står de såkaldte "fællesgoderegnskaber", som hjælper virksomheder og organisationer med at vurdere deres præstationer ikke kun ud fra økonomiske nøgletal, men også ud fra deres positive indvirkning på samfundet og miljøet. Her indgår værdier som menneskeværd, solidaritet, miljømæssig ansvarlighed og demokratisk medbestemmelse vurderet og indgår i en samlet vurdering.

Fællesgodeøkonomien kræver en nyorientering af økonomien i retning af en social og ansvarlig tilgang. Virksomheder skal ikke kun maksimere deres egen profit, men også bidrage til samfundets vel. Det kan for eksempel komme til udtryk i fair lønninger, gode arbejdsforhold og socialt engagement.

Fællesgodeøkonomien betyder dog ikke en afskaffelse af markedet eller af iværksætteriet. Det handler snarere om at udforme det økonomiske systems spilleregler, så de er i overensstemmelse med menneskers og miljøets behov. Virksomheder, der orienterer sig efter principperne i økonomien for det fælles gode, skal samtidig belønnes og støttes.