Hej Maik, hej Eike, mange tak fordi I tager jer tid til os.

Maik: Det var så lidt!

Eike: Tak for invitationen!

Kan I kort præsentere jer selv? Hvem eller hvad er framtid, og hvad er jeres mål?

Eike: Vi er klassiske finans- og forsikringsmæglere med kontorer i Berlin-Kreuzberg og Hamburg-Winterhude. framtid kommer fra de skandinaviske sprog og betyder "fremtid". Vi har besluttet at forandre forsikringsbranchen og give den en langsigtet retning.

Maik: Vores hovedfokus ligger på ESG-kriterier. Vi vil gerne gøre folk opmærksomme på, at investeringer og forsikringer har konsekvenser. Mens mange allerede overvejer, hvilken bank de benytter, er bevidstheden om forsikringer stadig kun i sin begyndelse. Vi hører til pionererne, der i lang tid har drevet dette emne fremad.

Hvor længe har framtid eksisteret?

Eike: Egentlig allerede siden 1980'erne. Med en omstrukturering af virksomheden i 2015 besluttede vi at gå den valgte vej endnu mere konsekvent og for eksempel udelukkende tilbyde investeringer efter vores investeringskriterier.

Kan I forklare os, hvordan konventionelle forsikringsselskaber bruger de penge, som kunderne betaler for syge-, ansvars- eller indboforsikringer?

Eike: Forestil jer forsikringer som store gryder, som alle forsikringspræmier strømmer ned i. Det kaldes den bundne formue. I skadesforsikringer som ansvars- og indboforsikring, men også i sygeforsikringen gælder fordelingsprincippet: Nogle betaler penge ind, mens andre har brug for dem til ydelser, hvad enten det er på hospitalet, efter en ulykke eller ved tyveri. Pengene bliver ikke længe i gryden. Ved livsforsikringer og pensionsprodukter derimod bliver pengene investeret over længere perioder. Forsikringsselskaberne foretager forskellige investeringer. Herunder hører aktiedepoter og andre investeringer med høje afkastmuligheder, som dog ofte stammer fra problematiske brancher. Her er der plads til forbedringer.

Hvordan definerer I forsikringer med miljømæssige og sociale kriterier? Efter hvilke kriterier udvælger I jeres produkter og tjenesteudbydere for at sikre, at de er socialt ansvarlige?

Eike: Vi vurderer forsikringer ud fra miljømæssige, økonomiske og sociale kriterier og skelner mellem tilbud, der opfylder disse kriterier i forskellig grad. Vi analyserer, hvordan virksomheder implementerer miljø- og sociale standarder, hvordan de investerer kapital, og om de f.eks. har eksklusionskriterier for problematiske brancher som kul, atomkraft eller våbenindustri. Desuden undersøger vi forsikringsselskabets finansielle styrke, så også større skader kan dækkes. Og så er der naturligvis tanken om det solidariske fællesskab. Nogle forsikringsselskaber har f.eks. organiseret sig nærmest andelsagtigt i gensidige forsikringsselskaber for at komme væk fra den rene profitorientering, som står i forgrunden hos aktieselskaber.

Kan jeres kunder let forstå disse oplysninger? Hvilken rolle spiller gennemsigtighed i jeres arbejde? Kan kunder, ligesom hos GLS-Bank, komme til jer og sige, at de gerne vil have deres penge investeret i for eksempel biolandbrug, og så har I den passende forsikring til dem?

Eike: Vi kan desværre ikke gå så langt, at vi eller kunderne kan bestemme, hvilket område pengene går til via forsikringen. Men gennem valget af forsikringsselskab og det tilgængelige fondsunivers kan vi komme det nærmere.

Maik: Vi bestræber os på at gøre alt så gennemsigtigt som muligt i vores rådgivning. Her sætter forsikringsselskabernes oplysninger os dog grænser. I dialogen med forsikringsselskaberne kan vi til gengæld formidle vores forestillinger om kapitalanlæg efter ESG-kriterier. Definitionen af ESG-begreberne er dog stadig ikke entydig. Der findes heller ingen krystalklar ramme for ESG-orienterede kapitalanlæg. Det er en positiv udvikling, at der siden sidste år er taget de første skridt i den retning gennem EU-forordninger, men det vil tage noget tid, før vi kan måle fremskridtene. Forsikringsbranchen er dog kommet i bevægelse, da alle nu er nødt til at beskæftige sig med emnet. Med hvilke konsekvenser, vil vi så se nærmere på i det enkelte tilfælde og over tid følge, hvad der reelt bliver gennemført.

Hvordan påvirker EU-forordningerne forsikringer med miljø- og sociale kriterier? Hvilke udfordringer er der ved at fremme forsikringer med miljø- og sociale kriterier i en branche, der traditionelt er fokuseret på økonomiske aspekter?

Maik: EU's taksonomiforordning har primært til formål at klassificere kapitalinvesteringer og skabe klare skel mellem konventionelle forsikringsprodukter og produkter efter ESG-kriterier. Det er for os og mange kunder uforståeligt, hvorfor gas- og atomkraft er blevet klassificeret som ansvarlige investeringer i taksonomiens forstand. I rådgivningen skal vi for eksempel aktivt tage emnet ESG-kriterier op med kunderne, især ved investeringsprodukter (f.eks. privat pensionsforsikring og opsparing). Udfordringen er her at finde en personlig definition af ansvarlighed, fordi alle forstår noget forskelligt ved emnet.

Hvordan imødegår I den misforståelse, at forsikringer med miljømæssige og sociale kriterier kan være dyrere eller give en mindre omfattende dækning end almindelige forsikringer?

Eike: Det er en positiv udfordring for os, da vi som mæglere står mellem kunderne og forsikringsselskaberne. Efterspørgslen efter sådanne forsikringer er der. Nogle forsikringsselskaber arbejder på i højere grad at tilrettelægge deres investeringer efter miljømæssige og sociale kriterier. Begge sider kan vi altså godt bringe sammen her. Langtidsstudier har vist, at investeringer efter ESG-kriterier alt i alt ikke klarer sig dårligere end konventionelle investeringer, til dels endda bedre. At enkelte forsikringsselskaber stadig tager tillæg for disse ordninger, må ændres, især for at nå den yngre generation.

I har lært David og Lehm-Laden at kende gennem GWÖ-bevægelsen. Ligesom os er I en virksomhed, der udarbejder et GWÖ-regnskab. Hvad fik jer til at tage det skridt? Hvad har ændret sig siden?

Maik: Impulsen hertil opstod ud fra vores ønske om selvkritisk at sætte spørgsmålstegn ved det, vi gør. Vi har længe været klar over, at vi adskiller os fra andre aktører på markedet og griber mange ting anderledes an – ikke kun når det gælder kredsløb og bygningsbiologi. I vores branche er for eksempel mange medarbejdere ikke

fastansatte, men arbejder selvstændigt som handelsagenter. Deres indtjening afhænger af, hvor mange og hvilke forsikringsprodukter de sælger. Det kan føre til, at de måske presser produkter igennem, som ikke nødvendigvis er i kundernes bedste interesse, men snarere tjener til at sikre deres egen indtjening.

Betyder det, at forsikringsagenter kun får provision?

Maik: Ja og nej. Vi modtager også provisioner, som udgør en del af vores indtægter. Den afgørende forskel er dog, at alle vores medarbejdere er ansat med fast løn og har almindelige ansættelsesforhold med sociale bidrag. Derfor skal ingen hos os føle et pres for at rådgive kunderne til egen fordel, men i stedet have fokus på det langsigtede kundeforhold.

Betyder det, at man kan leve af den faste løn alene?

Maik: Ja, det er en vigtig pointe. Vores medarbejdere er fastansatte og aflønnes uafhængigt af deres stilling i virksomheden. Det er lige meget, om man arbejder med rådgivning eller på kontoret. Hver enkelt bidrager til virksomhedens succes, og det honoreres også særskilt for alle i fællesskab, når virksomheden har succes. På det punkt adskiller vi os fra mange andre virksomheder, hvor den enkelte medarbejder kun er ansvarlig for sin egen succes. Hos os er det altså altid en holdindsats, som alle bidrager til. Det giver også et langt mere teamorienteret samarbejde.

I har gang på gang nævnt pensionsopsparing i jeres tidligere svar. Kan I give et konkret eksempel på et anbefalelsesværdigt forsikringsprodukt inden for pensionsopsparing?

Maik: Vi har udviklet vores eget pensionskoncept, som er opstået ud fra kritiske spørgsmål fra kunder og blev søsat allerede i 1996. I stedet for at stifte vores eget forsikringsselskab valgte vi at arbejde med de eksisterende strukturer. Det betyder, at vi bruger forsikringsselskabernes eksisterende forsikringsprodukter og påvirker måden, pengene investeres på. Med transparente-konceptet kan vi sikre, at investeringer i våbenindustri, atomenergi, fossile energikilder og børnearbejde er udelukket, og at positive kriterier som investeringer i vedvarende energi samtidig overholdes. Denne tilgang kan sammenlignes med elmarkedet. Da brugen af vedvarende energi og anti-atomkraftbevægelsen tog fart, gav mange mennesker udtryk for ønsket om mere vedvarende energi. Alligevel var der ingen, der foreslog at bygge sit eget elnet. Det eksisterende net fungerer, men kan udbygges. Det handler snarere om, hvilken type energi vi tillader at blive ført ind i dette net – altså hvilke kapitalanlæg forsikringsselskaberne foretager.Således skal vores transparente-koncept forstås som en åben invitation til forsikringsselskaberne om at gå i dialog med os og gennemføre konceptet i samarbejde.

Jeg vil gerne komme ind på det område, hvor vores arbejde overlapper. Har I gode råd om husforsikringer med miljøkriterier? Findes der måske allerede produkter, der specialiserer sig i huse bygget af naturbyggematerialer?

Eike: Indtil videre er forsikringer specielt til beboelsesbygninger af naturlige byggematerialer stadig sjældne. Det skyldes, at forsikringer som regel tager højde for forskellige risici i en blandet kalkulation. Et gammelt landhus i bindingsværk med stråtag udgør således en højere risiko for forsikringsselskabet end et nyt betonbyggeri med tegltag. På samme måde som et hus ved kysten sammenlignet med et byhus inde i landet. Alligevel findes der regionale forsikringsselskaber, som er foregangsvirksomheder her og efter en skade tilbyder deres kunder ekstra ydelser til renoveringer med naturlige byggematerialer, energieffektivitetsrådgivning og CO2-kompensation efter brandskader. På grund af denne mangfoldighed og de individuelle forhold er en grundig rådgivning vigtig.

I har peget på klimaforandringernes vidtrækkende indflydelse på forsikringsbranchen. Burde forsikringsselskaberne ikke tænke om alene af egeninteresse?

Maik: Det sker allerede. Erfaringerne fra Ahrtal har vist, at branchen og bevidstheden om dette emne er kommet i bevægelse. Stadig hyppigere uvejrskatastrofer og ekstreme vejrhændelser i dette omfang er på længere sigt simpelthen ikke holdbare for branchen. Et enkelt forsikringsselskab kan ikke alene håndtere sådanne risici og er afhængigt af genforsikringsselskaber. Hvis for eksempel 10% af de bygninger, der er forsikret hos et regionalt forsikringsselskab, bliver ødelagt af oversvømmelser eller brande, kan selskabet ikke alene bære den økonomiske byrde. Derfor ser også genforsikringsselskaberne stadig nærmere på, hvilke risici der tegnes til hvilken pris. Genforsikringsselskaberne investerer derfor i stigende grad i klimaforskning og søger veje til at tage disse udfordringer op.

Eike: Nytænkningen er i gang. De store samfundsmæssige udfordringer som demografiske forandringer, klimaforandringerne og digitaliseringen berører jo også forsikringsbranchen. Disse virksomheder er nødt til at omstille og tilpasse sig. Samlet set ser vi mange fordele i det. Det er vigtigt, at unge mennesker tænker over deres pensionsopsparing. Den lovpligtige folkepension alene giver i dag ikke en tilstrækkelig sikring. Den, der ikke tager sig af det i tide, risikerer at blive fattig i alderdommen. Forsikringsselskaberne må derfor tilbyde passende produkter for at nå den yngre generation. Jeg er optimistisk og tror, at klimabevægelsens høje stemme heller ikke her længere kan ignoreres.

Tænker den generation overhovedet på sin pension? Jeg kender mange 20- til 30-årige fra FFF-bevægelsen, som siger: Hvorfor skal jeg gøre noget for min pension? Hvis der ikke snart sker noget, findes Jorden slet ikke om 30 år…

Eike: Ja, der er også flere og flere unge mennesker, som i lyset af dystopiske fremtidsscenarier ikke længere ønsker at få børn. Det kan jeg til en vis grad forstå, men i sidste ende deler jeg ikke konklusionen. Som samfund har vi altid muligheden for at tage aktivt og positivt fat på problemerne, hvilket allerede har virket tidligere, f.eks. anti-atomkraftbevægelsen. Selvfølgelig kommer der meget på én gang lige nu: klimakrise, coronatræthed, krig, inflation – det er naturligvis voldsomt. Vi har nået nogle tipping points, og investeringerne på finansmarkederne overskrider Parisaftalens klimamål dramatisk med et »fortsæt som hidtil«. Det ser alt andet end lyst ud. Men de unge går jo også ind i politik og vil endelig tage fat på disse emner og skabe rammer. Jeg tror på det gode i mennesket, selvom der naturligvis findes større strukturer, som man må tage fat på.

Maik: Det er jeg enig i. Trods de aktuelle udfordringer og klimaspørgsmål bør vi forblive positive. Unge mennesker i politik vil drive disse emner fremad og forbedre de lovgivningsmæssige rammer. Vi kan alle hver især træffe de rigtige beslutninger og også lægge pres på politikerne for at skabe forandringer. Vi får brug for begge dele.

Hvordan ser fremtiden for forsikringer med miljømæssige og sociale kriterier ud efter jeres mening? Hvilke udviklinger eller innovationer forventer I? Hvad ønsker I jer?

Maik: Vores ønske er, at investeringer efter ESG-kriterier i forsikringssektoren bliver så dominerende og selvfølgelige, at konventionelle investeringer mere og mere forsvinder. Ligesom nye kulkraftværker i Tyskland ikke længere kan bygges rentabelt, bør konventionelle investeringer simpelthen ikke længere være attraktive. Forsikringsselskabernes investeringshorisonter er dog lange, og beslutninger virker over årtier. Om dette ønske kan realiseres, afhænger dels af kritiske forbrugere, dels af økonomiske incitamenter og lovgivningsmæssige rammer. Forsikringsselskaberne vil ligesom virksomheder i andre brancher være nødt til at tage større klima- og miljøhensyn for at kunne klare sig på markedet. Tidsrammen for denne forandring afhænger af forsikringsområdet. Inden for livsforsikring er investeringshorisonterne lange, og derfor har dårlige beslutninger langvarige konsekvenser. Pres kan også opstå som følge af uforsikrbare regioner og græsrodsbevægelser. Denne mulige økonomiske konsekvens for forsikringsselskaberne vil politikerne så heller ikke kunne lukke øjnene for. Ingen kan bifalde, at hele regioner bliver uforsikrbare. I sidste ende vil en kombination af regulering og samfundsengagement være nødvendig for at forme forsikringsbranchens fremtid.