Hej Anna, dejligt, at du er her! Du har i 12 år været selvstændig lerbygger, har været med til at arrangere årets træf for kvindelige bygningshåndværkere og engagerer dig for mere synlighed og netværk for kvinder i byggebranchen.

Hej, mange tak for jeres interesse og invitationen til Hitzacker!

Siden hvornår har du vidst, at du ville arbejde inden for byggehåndværket? Hvem eller hvad fik dig til det?

Jeg havde hverken mandlige eller kvindelige forbilleder i min ungdom og kom mere eller mindre tilfældigt ind i håndværket. Jeg tog erhvervsgrunduddannelsesåret inden for træ i Lüneburg. Derefter kom jeg i lære på et snedkeri i Potsdam.

Hvordan kom du fra snedkerfaget til lerbyggeri?

Jeg har været på den traditionelle valsetur, og det var gennem vandreårene, at jeg kom ind i lerbyggeriet. Men også her ved et tilfælde, fordi nogen til en koncert spurgte mig, om jeg ville arbejde som hjælper i lerbyggeri. Jeg havde lige brug for penge, og gennem jobbet mødte jeg så en mester, der lærte mig det ordentligt. Jeg vidste med det samme: Det er det, jeg vil! Det ville dog være forkert at sige, at jeg valgte mellem træ og ler. På snedkerværkstedet, hvor jeg blev uddannet, blev der slet ikke brugt træ. På snedkerværksteder bruger man næsten kun belagte spånplader. Der måtte jeg arbejde med meget toksiske stoffer. I lakrummet fik jeg hurtigt hovedpine af opløsningsmidlerne. Jeg er blevet i lerbyggeriet, fordi det føles godt, rart og rigtigt, og fordi det simpelthen ligger til mig. Arbejdet er altid lykkedes for mig med det samme.

Hvilke opgaver tilbyder du?

Jeg er udførende håndværker, det vil sige: Jeg udfører ikke nedrivningsarbejde, jeg forarbejder naturlige isoleringsmaterialer, jeg monterer pudsbærere, laver lerunderpuds (1-5 cm) med og uden armering og fylder vægvarme op. Desuden laver jeg over- eller finpuds med og uden pudsemaskine, lejlighedsvis også dekorationspuds, altså egentlig alt op til maleren, maling tilbyder jeg ikke længere. Jeg ser en stor mangel på udførende håndværkere. Der findes ingen virksomheder, der officielt må uddanne lærlinge, kun for det meste flerugers kurser i Sydtyskland, f.eks. hos Dachverband Lehm. Især for enlige mødre er det svært eller umuligt lige at tage af sted for at deltage i et lerbygningskursus.

Siden hvornår og hvorfor bygger du med naturlige byggematerialer?

Som sagt kom jeg til det ved et tilfælde og er meget glad for det. Det er bare så tilfredsstillende at bygge med naturlige materialer. Helst ville jeg kun pudse med ler. Jeg kan lide den fysiske udmattelse, og det føles naturligt og godt. Mange kunder vil selv lave forarbejdet, altså isolere, montere pudsbærer osv. Og det giver jeg dem meget gerne mulighed for, men man skal også virkelig følge dem tæt. Det indså jeg meget tidligt: god rådgivning er guld værd! Her arbejder jeg meget gerne sammen med Lehm-Laden. David yder en super rådgivning!

Hvorfor naturlige og ikke konventionelle byggematerialer?

Min første byggeplads var lerbyggeri og den anden kulekalk på et halmballehus. At bygge med naturlige byggematerialer er for mig det normale! Jeg kender næsten slet ikke de konventionelle byggematerialer. Jeg har engang skåret Fermacell til, og det føles bare ubehageligt. Man får straks sådan noget mærkeligt støv på huden. Jeg er overbevist om lerbyggeri, men jeg forsøger ikke at overbevise nogen om det. Når nogen siger til mig, at det er for dyrt at bygge med naturlige byggematerialer, så svarer jeg altid, at hvis du holder dig rask de næste 30 år, så har du også større chance for at tjene penge. Følgeomkostningerne ved naturbyggematerialer er faktisk lavere. Dels er der omkostningerne for ens eget helbred, dels de omkostninger, som ved en konventionel bygning væltes over på fællesskabet eller de kommende generationer. Ler skal ikke bortskaffes. Den næste eller den derpå følgende generation kan genbruge pudsen fra den ene væg direkte på den anden eller ganske enkelt føre den tilbage til stofkredsløbet.

Du er gået i lære hos en mand. Hvornår mødte du første gang en kvindelig lerbygger?

Ja, jeg er udelukkende blevet oplært af mænd. Jeg kan ikke huske at have mødt en eneste kvindelig lerbygger under min uddannelse. Ved træffet for kvindelige bygningshåndværkere i 2011 mødte jeg for første gang andre kvindelige lerbyggere og murere. Dengang var deltagerantallet omkring 40, og i dag er det 120 kvinder*! I år er jeg for første gang med i forberedelsesgruppen og har gennem den mødt virkelig fantastiske kvinder*. Det er især tømrere* og snedkere* mellem 20 og 40 år.

Fortæl os lidt om det årlige træf for kvindelige bygningshåndværkere. Hvordan opstod det? Hvorfor er det så vigtigt?

Træffet, der traditionelt finder sted i slutningen af februar, opstod i 1984 som en platform mod det forbud mod kvinders beskæftigelse i byggebranchen, som NS-regimet indførte i 1938, og som bestod i Forbundsrepublikken indtil 1994. I dag handler det især om fællesskab og netværk. Det er grundlæggende sådan, at kvinder netværker for lidt professionelt og for ofte opfatter hinanden som en trussel eller konkurrence. Træffet tjener til efteruddannelse og kan godkendes som uddannelsesorlov.

Er grundlæggerne stadig med? Handler træffet også om en udveksling mellem forskellige generationer af kvinder?

Helt bestemt! Midt i trediverne befinder jeg mig et sted mellem generationen af kvindelige grundlæggere og den yngste generation. Kravene har naturligvis ændret sig meget med tiden, og jeg forsøger især at mægle, når det gælder emnet “kønsinkluderende sprog”. Den ældre generation er til dels overvældet af den yngre og dens radikale krav om et kønsretfærdigt sprog. Det sker også for mig, at jeg ved en fejl bruger den grammatisk maskuline form. Når jeg i en samtale bliver gjort opmærksom på, at min sprogbrug er forkert eller diskriminerende, bliver jeg ganske vist også sommetider stødt, men så forsøger jeg at ændre mit sprog og spørger aktivt, hvordan jeg kan sige noget bedre.

Du har sammen med kolleger grundlagt et fast netværkstræf i Lüneburg. Hvad handler det om for jer? Hvem kan deltage?

For omkring et år siden startede vi et fast netværksmøde for kvindelige håndværkere. Vi mødes hver første fredag i måneden for at udveksle erfaringer, lære hinanden at kende og netværke. Netværksmødet er ikke begrænset til byggebranchen. Alle kvinder i håndværksfag kan deltage!

Hvad skyldes det efter din mening, at der stadig kun er 13% kvinder, der arbejder i byggefagene?

Sexismen! Det sker for mig hver dag, at især mænd ikke tror, jeg kan mit fag. På byggepladsen føler jeg mig hensat til 50'erne. I byggebranchen hersker der fuldstændig forældede kønsroller, og med dem følger en grundlæggende skepsis over for kvindelige håndværkere. Kvinders håndværksmæssige kompetence bliver konstant draget i tvivl. Sexismen i branchen er så hverdagsagtig, at jeg slet ikke vil pynte på det. Jeg lægger snarere mærke til det, når mit køn et øjeblik ikke spiller nogen rolle, og mine evner ikke bliver betvivlet.

Hvordan kommer sexismen i byggebranchen primært til udtryk?

Vi får hele tiden uopfordret tilbudt hjælp . Jeg beder gerne om hjælp, men jeg vil ikke konstant have tilbudt hjælp til mine daglige arbejdsgange. Den såkaldte Lastenhandhabungsverordnung (forordning om manuel håndtering af byrder) foreskriver stadig, at kvinder regelmæssigt ikke må løfte mere end 10 kg. Det er omtrent den vægt, børn har nået omkring deres første fødselsdag. Hvad så med småbørn, indkøb og vasketøj? Omsorgsarbejde indebærer meget hyppige løft og ville dermed egentlig heller ikke være egnet for kvinder. En snedker, jeg er venner med, leverede for nylig en trappe, som hun selv havde bygget. På byggepladsen overtog en anden tømrer trappen direkte og uopfordret og sagde til hende: “Så, nu kan du gå hen og drikke kaffe.” Jeg kunne desværre fortælle rigtig mange af den slags historier. Ofte er det kundernes fædre og mødre, der hjælper deres børn med byggeriet og er over 60. Min 13-årige praktikant vaskede for nylig værktøj, og en af fædrene sagde faktisk til hende: “Vil du ikke hellere gå ud i køkkenet og vaske op ?”

Hvordan reagerer børnene i sådan en situation? Hvad oplever du i de unge familier med hensyn til kønsroller?

Mine kunder er ofte heteroseksuelle monogame par. Jeg bliver altså dagligt konfronteret med klassiske familiestrukturer. Kvinderne udfører det ulønnede omsorgsarbejde, altså laver mad, gør rent og passer børnene, mens mændene arbejder med på det håndværksmæssige. Jeg har lige tilbragt meget tid med en familie. Når vi takkede hende for den daglige frokost, kunne hun ikke tage imod den anerkendelse – hendes arbejde var jo ikke vigtigt, det var jo os og hendes mand, der udførte det hårde arbejde på byggepladsen. Hun roste så sin mand så længe, at ingen længere kunne huske, at det lige havde handlet om hendes indsats, og svigermoren bestyrkede hende i, hvor fantastisk hendes søn er. Det kan da ikke være rigtigt! Det, hun præsterer i baggrunden – at lave mad til ti mennesker med to småbørn – det skal en af mændene lige prøve at gøre efter. Men det, der irriterer mig mest, er, at kvinderne blandt kunderne ikke i samme grad må træffe beslutninger og bære ansvar som deres mænd. Alt for ofte kommer de først ind i billedet ved valget af vægfarve. Jeg ved ikke, hvor mange gange det er sket for mig, at jeg har gennemgået de næste arbejdstrin med en kvinde, vi har været enige, og så kommer der pludselig en mand – broren, ægtemanden, naboen eller svigerfaren – til og påstår, at det, jeg lige har rådgivet om i hans fravær, måske ikke er rigtigt. Kvinderne, der allerede var overbeviste, lader sig igen gøre usikre af deres mænd. Hvorfor tæller det ikke, når en kvinde siger, at en anden kvinde gør noget rigtigt? Hvorfor bliver det altid draget i tvivl igen? Hvorfor skal der altid lige komme en mand til og sige, at det virkelig forholder sig sådan? Ofte er det kvinderne, der er fanget i disse mandlige strukturer, der selv kræver, at manden bekræfter og nikker til det hele endnu en gang.

Hvornår og hvordan giver du kritik? Og hvordan bliver den modtaget?

Sexismeproblemet bliver ofte affejet. Hvis jeg er utilfreds, må jeg ændre noget, så jeg får det bedre. Men jeg kan jo ikke ændre ved, at min kundes far diskriminerer min praktikant sexistisk. Jeg får tit at vide, at jeg jo selv har valgt det og derfor selv er ansvarlig for det. Nej, det har jeg ikke. Det generer mig. Sexisme er ikke et personligt, men et strukturelt problem, der vedrører os alle!

Hvilke andre strategier har du udviklet gennem årene?

Jeg leger meget med at tage eksisterende kønsnormer til mig og vende dem på hovedet med humor. For eksempel var jeg for en uge siden på en byggeplads, hvor tre kvinder og en mand arbejdede. Da jeg så ham oppe på stilladset om morgenen, sagde jeg til ham: “Åh, hvor er det dejligt, at der nu også arbejder mænd på byggepladserne. Det synes jeg virkelig er godt. Så har vi da noget at kigge på. Men ups, vi har jo slet ingen herretoiletter. I mit firma er der også af og til en kvotemand, selvom jeg nu helst arbejder i Flinta*-teams.” Jeg går også gerne rundt på byggepladsen og råber: “Jeg søger fire flittige mænd eller en stærk kvinde, der lige kan hjælpe mig.”

Du arbejder helst på kvinde*- eller Flinta*-byggepladser. Hvorfor? Hvad er anderledes, når udelukkende Flinta* arbejder sammen? Og hvad betyder Flinta* overhovedet?

Flinta* står for F rauen (kvinder), L esben (lesbiske), i nterkønnede, n on-binære, t rans og a gender personer, altså for alle, der diskrimineres af patriarkatet på grund af deres kønsidentitet. For det første har jeg bemærket, at når jeg arbejder med Flinta*, kan jeg reagere mere suverænt og hurtigere på sexistiske handlinger og udsagn. Sammen kan vi meget bedre genkende og sætte ord på sexisme. For det andet har jeg simpelthen gjort så mange gode erfaringer i samarbejdet med kvinder. Kvinder og især mødre er rigtig gode til at organisere og strukturere deres opgaver. De kan ofte arbejde færre timer end mænd, men i denne korte arbejdstid præsterer de ikke sjældent mere end en mand, der arbejder på fuld tid.

Hvad ville du ønske dig med hensyn til mere ligestilling mellem kønnene i byggebranchen?

Vi har generelt brug for mere synlighed af kvinder og anerkendelse af deres indsats. Kvinder skal yde meget mere for at få den samme anerkendelse som en mand. Det skal ændres! Kvinder og piger bør henvendes eksplicit til, så de finder vej til håndværksfagene. Vi har brug for flere kvinder i lederstillinger, og vel at mærke ikke kun de bedste i klassen med udmærkelse! Desuden har vi akut brug for barselsbeskyttelse for kvindelige iværksættere. Især for kvindelige håndværkere, der driver deres egen virksomhed, betyder en graviditet en økonomisk katastrofe.

Fortæl os lidt om dine aktuelle byggepladser. Hvad arbejder du på lige nu?

Der er en bindingsværksrenovering i et fredet bindingsværkshus ved Dahlenburg. Bindingsværket er allerede blevet renoveret af tømrere og murere. Først udjævnede vi hele laget med lerpuds, og nu kommer der en 6 cm tyk Blød træfiberplade til indvendig isolering på. Monteringen udføres af lerbyggere eller tømrere, der arbejder hos mig. Pladen tilskæres med rundsav og fastgøres derefter med slagboremaskine og Lerklæbemørtel fastgjort på væggen. Til sidst kommer så Lerpuds på. Klimaskærmen bliver gjort tæt, altså isoleret og pudset. Og så er der også en masse gamle historiske lofter, hvor kunderne nu fjerner overfladerne, altså masser af gammel maling. Når pudsen kommer af, reparerer jeg det fagligt korrekt. Derudover er der også bindingsværk i indervæggene, hvor der delvist bliver Tagrør hæftet og pudset. Tagrørene har jeg også købt i Lehm-Laden. Men der er også bindingsværksvægge, som skal forblive synlige. Der bliver så kun tavlene pudset med ler. Til sidst er der også et par skråvægge, hvor Lerbyggeplader komme til.

Vi begynder faktisk allerede at arbejde i november, men det kan kun lade sig gøre, fordi der allerede er gulvvarme, og vi kan holde den temperatur, der er nødvendig for tørringen. Det er stadig relativt nyt, at vi arbejder om vinteren. Vintrene bliver stadig varmere, så man godt kan kontrollere tørringen. Jeg synes alligevel, det er udfordrende, og kunderne skal være godt informeret om, at man har høje energiomkostninger på en vinterbyggeplads. I øjeblikket skal de nok regne med 1000 - 2000 € ekstra, hvis de vil pudse fra december til februar. Meromkostningerne skyldes byggeaffugtere, varmeblæsere, meget belysning og varmeudgifterne i det endnu ikke isolerede hus. Alene strømforbruget til tørring af leret koster ca. 80€ om dagen.

Hvordan er dit forhold til Lehm-Laden? Hvor længe har du kendt David? Hvordan mødte I hinanden? Vil du fortælle os lidt om historien bag jeres venskab?

Da vi mødte hinanden for 11 år siden, var vi begge lige ved at stifte familie. Hver gang jeg kunne arbejde, arbejdede jeg sammen med David. David havde større byggepladser, hvor jeg kunne komme med som underentreprenør med omrejsende erhverv. Han sagde altid til mig: “Anna, jeg vil åbne en webshop. Jeg vil handle med de her materialer og tilbyde byggebiologisk rådgivning.” Sammen fandt vi ud af, hvem vi ville være: forhandler og udførende håndværker. Med årene er der opstået et værdifuldt forretningsvenskab. Jeg er glad for, at vi er vokset sammen, og vores børn også. I år kan jeg endelig tage med til fagmessen for lerbyggeri. David har spurgt mig hvert år, og det kunne bare aldrig lade sig gøre på grund af manglende børnepasning. David er en af de få mænd i branchen, der uafhængigt af min kønsidentitet altid har anerkendt mig direkte.

Desuden ved han simpelthen rigtig meget. Nogle gange får jeg selv rådgivning igen og giver derefter viden videre til mine kunder, eller også sender jeg dem direkte til Lehm-Laden. På det seneste er det slet ikke længere nødvendigt. Kunderne orienterer sig nu allerede på forhånd hos Lehm-Laden. Når vi derefter kommer ud på byggepladsen, ved de allerede, hvad de selv skal udføre, hvilken lerbyggeplade og underkonstruktion de vælger, og hvordan de skal forberede væggene, så vi kun skal pudse. De ved også allerede, hvilken puds og i hvilken tykkelse. Hele forhåndsrådgivningen har allerede fundet sted. Præcis sådan har David og jeg, tror jeg, altid ønsket os det. Det gode samarbejde gør mit arbejde meget lettere. Jeg behøver ikke længere forklare, hvordan man forbereder en væg: skrabe gammel maling af, påføre grunder, montere pudsbærer osv. Det er arbejdstrin, som David og hans team har rådgivet så godt om i telefonen, at byggepladserne nu er meget bedre forberedt. Møblerne er ude, afdækningsmaterialerne er købt hos Lehm-Laden og lagt ud. Det er virkelig dejligt. Vi kan også igen påtage os mindre opgaver, fordi folk er så godt forberedt.

Kunderne får virkelig meget opmærksomhed i Lehm-Laden! Kvinder bliver rådgivet lige så fordomsfrit som mænd. Det er desværre ikke normalt i byggebranchen. Kvinder får som regel at vide, at det kan du jo alligevel ikke. Det er sket for mig, at jeg står i mit arbejdstøj i et almindeligt byggemarked, og en medarbejder uopfordret vil forklare mig, hvad en skrue er! Sådan noget ville være utænkeligt i Lehm-Laden. Der oplever alle, at de kan gøre det selv og kan tro på, at de kan!

Hvad har du købt ind i dag, og til hvad?

Jeg har købt kalkhæftepuds og ler-klæbe- og armeringsmørtel. Den Kalkhæftepuds vil vi påføre på isoleringspladerne i badeværelset. Heri indlejres så armeringsnettet. På den måde får vi et stabilt og bærende underlag for kalk-ædelpudsen. Den vil jeg bestille med ved næste levering. Lerklæbe- og armeringsmørtel bruger vi til at lime isoleringspladerne og til armeringsnetlaget på isoleringspladerne. Kalken bruger vi i vådrummene, lerklæbemørtlen i alle andre beboelsesrum. På klæbemørtlen påfører vi så helst Conluto Terra fein som slutbehandling.

Har du et yndlingsprodukt i Lehm-Laden?

Under alle omstændigheder den Conluto terra fein! Lerpudsen fra Conluto kan maskinpåføres, kan med den mulige lagtykkelse på 4 mm stadig udjævne små ujævnheder og giver altid en flot overflade. Vi filtser Terra fein med en hård Pudsebræt eller en filtsemaskine. Afslutningsvis påføres så – oftest som egen indsats – den Conluto lermaling påført. Eller jeg laver også Dekorpuds fra Conluto. Det er en 2 mm tynd lerpudsbelægning, den er virkelig flot. Overfladen laver vi helst med en fin Latex-svampebræt. Derved får pudsen en helt fin struktur.

Kære Anna, tak for din tid!