Hej Andreas, tak fordi I har taget jer tid til os midt i renoveringen. Vil du kort præsentere jeres projekt? Hvem er I? Hvor længe har I gjort det, og hvorfor?
Min kone Brigitte og jeg købte for godt to år siden den gamle lade i Satemin, som havde stået tom siden 70'erne og forfaldt mere og mere. Vi bor jo selv i rundlingslandsbyen og har kendt bygningen i ret lang tid. Da vi i 2020 begyndte at renovere vores eget hus og at sætte os ind i de gamle bindingsværkshuse, tog vi et kig på laden og forelskede os straks i bygningen. Den gamle gennemkørselslade er opført i 1837 og er ved siden af kirken og sprøjtehuset den ældste bygning i Satemin. Den blev dengang bygget som firestolpehus og er bevaret næsten i sin oprindelige tilstand. Det imponerede os, for på vores eget hus, som vi har haft siden 1990'erne, er der blevet ombygget meget, og desværre er meget af bindingsværket blevet ændret og ødelagt. Derfor var vi simpelthen helt fascinerede af laden. At den står der, præcis som den engang blev bygget i 1837. Siden sidste efterår har vi været i gang med at renovere den så skånsomt som muligt. Vi vil lade så meget som overhovedet muligt være synligt af det, der engang blev bygget, og af hvordan det blev bygget. Vi vil gøre laden til et sted for kunst og kunsthåndværk. Første gang vi var inde i laden, vidste vi straks: Det her må ikke blive en beboelsesbygning. Den skal være tilgængelig for offentligheden. På den tyske kulturarvsdag (Tag des offenen Denkmals) til efteråret viser vi laden frem for offentligheden for første gang. Den vil ikke være færdig endnu, men bindingsværket er repareret. Nu er vi i gang med taget og med at lave lerudfyldningerne på ny. Så der er allerede noget at se.
Projektet har fået tilskud. Vil du fortælle lidt om det?
Projektet har gudskelov fået tilskud. Vi har stiftet et almennyttigt anpartsselskab (gGmbH), som nu ejer bygningen. Fordi vi er anerkendt som almennyttige, får vi fra den pulje, der findes for rundlingslandsbyerne, et relativt stort tilskud fra Amt für regionale Landesentwicklung, altså delstatsmidler og EU-midler. Sparkassenstiftung giver også et bidrag. Uden denne støtte ville det ikke kunne lade sig gøre. Det er ikke billigt at bygge i en fredet bygning, men det er sjovt.
Fortæl os lidt om jeres erfaringer med renoveringen af bindingsværket. Hvad var svært? Hvad gik godt?
Det er altid muligt at reparere bindingsværk. Laden var jo næsten en ruin. I stedet for at stå på fire stolper blev den kun holdt af de midterste vægge. De ydre vægge hang praktisk talt i luften, fordi fodtømmeret, altså de egebjælker, der bærer bindingsværket, var rådnet væk. Men tømrerne gør alt muligt. Det, der gav os de største hovedbrud, var statikken, som vi havde brug for til byggetilladelsen. På grund af ændringen af anvendelsen fra en landbrugsbygning til en offentlig bygning krævedes en statisk beregning, som er mere krævende end ved en ombygning til et privat beboelseshus. Derfor blev der så foretaget større indgreb i fundamenterne. De gamle kampestensfundamenter er desværre helt væk, der er nu beton nedenunder. Det var bittert, men det kunne ikke være anderledes. Siden fundamentet kom på plads, og vi kunne opbygge bindingsværket ordentligt, går det godt fremad. Ved bindingsværket var overraskelserne mindre end forventet. Tagkonstruktionen kan heldigvis blive, som den er, og bliver kun forstærket en smule. Fordi byggetilladelsen blev givet så sent på året, kom vi med fundamentarbejdet ind i den regnfulde periode, grunden er meget leret, så det blev på et tidspunkt et mudderslag for murerne. Der mistede vi rigtig meget tid.
Hvordan fandt I frem til Lehm-Laden? Kendte I allerede Lehm-Laden fra renoveringen af jeres beboelseshus?
Ja, vi kender Lehm-Laden og David allerede fra renoveringen af vores beboelseshus. Da vi lavede den indvendige udbygning, købte vi masser af lerpuds hos Lehm-Laden og var meget tilfredse. Vi fik for det første godt materiale og for det andet gode anvisninger og tips. Vi lavede meget selv og arbejdede med murere, der endnu ikke havde lavet så meget lerpuds. Også ved laden har David igen rådgivet os rigtig godt.
Har I efterhånden fået yndlingsprodukter fra Lehm-Laden?
Til laden har vi købt lermørtel og masser af lerpuds. Ladens gavle er muret op i tegl. På nordsiden har vi arbejdet med ler og på vejrsiden med en kalkmørtel. Det var dejligt at arbejde med. Det glædede murermesteren meget. Til lerpudsen bruger vi en relativt grov puds, også som overpuds, så bygningen bevarer sit rustikke præg. Den gamle lerpuds, som vi kan bevare indvendigt, indeholder meget og langt halm og små sten. Det vil vi ikke fjerne os for langt fra. Leret i dag er væsentligt finere end det, folk selv rørte sammen i gamle dage. Vi går ud fra, at bønderne eller deres karle selv pudsede dengang. Den nye puds ser helt anderledes ud end den gamle puds, som vi reparerer så diskret som muligt. Men lerpudsen er et flot produkt. Alle håndværkere, der arbejder med den, synes, det er sjovt at forarbejde. I øjeblikket regner vi med, at vi ikke maler noget i laden, men lader alt stå med synligt ler. Ellers havde vi også købt lermaling.
Skulle I også købe tegl til?
Nej. Vi har selv taget de gamle sten ud og renset dem. De er alle blevet genbrugt. Vi havde stadig gamle sten fra renoveringen af vores beboelseshus, og nogle fik vi af naboer, så der ikke er kommet en eneste ny sten ind. Den sydvestlige langside ved tagfoden, som for en stor del skulle mures op på ny, har vi også lavet med gamle sten. Ved den østlige langside ved tagfoden, som senere skal pudses med ler, har vi brugt lersten fra Lehm-Laden. Også indvendigt blev der overalt, hvor der skulle udmures på ny, brugt lersten.
Tak for indblikket i jeres arbejde! Vi ønsker jer rigtig meget held og lykke med færdiggørelsen og åbningen af den gamle lade. Hvornår kan vores læsere besøge og se laden?
Vi regner med, at vi bliver færdige engang i løbet af vinteren. Den anden weekend i september viser vi laden for offentligheden for første gang. Der vil vi rydde op på byggepladsen og præsentere den i forbindelse med kunstfestivalen Wagen und Winnen samt på Tag des offenen Denkmals (de fredede bygningers åbne dag) . Nogle af vores håndværkere vil være til stede og fortælle om deres arbejde. Desuden vil Lehm-Laden præsentere produkter og byggematerialer til restaurering af fredede bygninger med naturlige byggematerialer. Den 5. april 2024 bliver laden så indviet. Den 5. april 1937 var der ifølge indskriften på portbjælken rejsegilde. Den dato vil vi tage op og bruge som anledning til højtideligt at indvie den færdige eller den så langt færdige lade.
