Boligprojektet querbeet i Lüneburg regnes for et forbilledligt projekt inden for bofællesskaber. Siden 2021 er der blevet opført to etageboliger efter Kfw 40+-standarden med i alt 38 lejligheder, hvoraf den første forventes at være indflytningsklar til efteråret. Byggefællesskabet består i øjeblikket af 54 voksne og 15 børn.
I planlægningen og gennemførelsen af projektet lå fokus på byggemetoden med træ, halm og ler. Derudover engagerer projektet sig i fællesskabsorienteret bo- og levevis: Der er mange fællesarealer, som alle kan bruge til leg, fester eller til fællesskabets sammenkomster. Desuden er der et open space, som kan lejes til co-working, coachinger eller seminarer. Fællesskabsaspektet er for de fleste bygherrer lige så vigtigt som byggemetoden med naturlige byggematerialer.
Projektet som reaktion på klimakrisen
De stråisolerede træbygninger er pudset med ler indvendigt og med kalk udvendigt, hvilket giver mange fordele i forhold til konventionelle bygninger. Der anvendes overvejende fornybare råstoffer, hvorfor husene har en fremragende livscyklusvurdering. Halm og ler giver desuden en meget god varmeisolering samt et afbalanceret indeklima. Samlet set er bygningerne altså en hel del mere energieffektive end almindeligt nybyggeri.
Ud over at bygge med naturlige byggematerialer er det især reduktionen af boligarealet pr. person, der har en positiv indvirkning på klimabeskyttelsen. Arealforbruget pr. person stiger løbende og fører, samtidig med befolkningstilvæksten, til stadig mere befæstelse af jorden. Gennem de forskellige fællesarealer kan det individuelle boligareal pr. person i boligprojekter reduceres, og værdifulde ressourcer kan udnyttes bedre: Et co-working-space erstatter mange arbejdsværelser. Desuden kan det reducere unødvendig transport og eventuelt gøre det lettere at forene arbejde og familie. Et fælles værksted sparer ligeledes individuelt boligareal. Også fælles brug af køretøjer eller elektriske apparater kan bidrage til at reducere mange menneskers ressourceforbrug.
Kilde: https://querbeet-lueneburg.de/das-projekt/gemeinschaftsflaechen/
Samarbejde med deltagrün, planW og Lehm-Laden
Helt anderledes end normalt eksisterede byggeprojektet allerede før byggefællesskabet. Arkitektfirmaet deltagrün er gået sammen med byggefællesskabskoordinatoren planW for at skabe et fællesskabsprojekt i Hanseviertel, som er baseret på naturlige materialer.
Vi mødte på byggepladsen arkitekt Adrian Nägel, som har arbejdet hos deltagrün i omkring fem år og følger byggeriet i Hanseviertel sammen med Dirk Scharmer. Arkitektfirmaet er specialiseret i halmisolerede træbygninger. Grundlæggeren Dirk Scharmer har i 20 år bygget huse med naturlige byggematerialer og regnes for en vigtig forkæmper for halmballebyggeri i Tyskland, som på det seneste i stigende grad efterspørges som alternativ til stål og beton. Flere mennesker søger muligheder for at bygge med naturlige byggematerialer, så halm ligesom ler er blevet mere populært. Begge arkitekter er overbeviste om, at “bygninger af fornybare råstoffer er den eneste måde, hvorpå vi stadig må bygge nyt. Klimaansvarligt nybyggeri er kun muligt med fornybare byggematerialer.”
En anden partner i gennemførelsen af projektet er Lehm-Laden i Hitzacker, som i de seneste år tydeligt har mærket den stigende efterspørgsel efter naturlige byggematerialer og er vokset fra en lille butik til den største onlinebutik med et sortiment af naturlige byggematerialer. Lehm-Laden har i tæt kontakt med arkitekter og håndværkere støttet byggefællesskabet i valget af byggematerialer og rådgiver regelmæssigt beboerne og den maler, der har fået opgaven, i butikken i Hitzacker eller over telefonen.
Energikrise og stigende byggeomkostninger under byggeriet
Af overbevisning har gruppen fra begyndelsen accepteret en længere byggeperiode og lidt højere omkostninger. Mange tror, at det er vanvittigt dyrt at bygge med naturlige byggematerialer. Det er Adrian Nägel kun delvist enig i: “Det er faktisk sådan, at en stråisoleret trævæg med lerpuds indvendigt og kalkpuds eller træbeklædning udvendigt naturligvis i første omgang er dyrere end en eller anden kalksandstensvæg med plastisolering, men for det første har den en helt anden kvalitet, og for det andet har den en relativt lille indvirkning på de samlede omkostninger. Her ligger vi i midterfeltet af byggeomkostningerne.”
Coronapandemien, krigen mod Ukraine, inflationen og de stigende renter har som mange andre steder ført til, at byggeomkostningerne i byggefasen er steget med omkring 20%. Selvom halm er det isoleringsmateriale, hvis pris er steget mindst, har de stigende byggeomkostninger og især rentestigningerne bragt byggefællesskabet og mange andre bygherrer i knibe: “Da beboerne besluttede sig for projektet, lå renten stadig under 1%, og pludselig var der tale om helt andre renter. Hvis denne udvikling fortsætter, får vi store problemer med overhovedet at kunne bygge nyt. Især rentestigningerne, grundpriserne og så oven i købet byggeomkostningerne. Det er noget, færre og færre mennesker kan finansiere”, frygter Adrian Nægel. Byggefællesskabet i querbeet har reageret konsekvent solidarisk på disse udfordringer. For eksempel blev der for størstedelens vedkommende pudset med jordfugtigt ler, som kræver mindre energi at fremstille og derfor også er billigere end tørret ler. Desuden blev der dannet en arbejdsgruppe, som organiserede private lån, så ingen indtil videre har måttet forlade projektet på grund af meromkostningerne.
Bofællesskab som konsekvens af oplevelsen af ensomhed under coronapandemien
Boligkonceptet i querbeet bygger på overbevisningen om, at et liv i fællesskab giver mere trivsel og er mere meningsfuldt end et isoleret liv. Coronapandemien har sat spørgsmålstegn ved mange livsformer. Singler og par er nået til deres grænser ligesom kernefamilier, og mange mennesker har besluttet, at de vil leve mindre isoleret. Et liv i fællesskab gør det muligt at passe bedre på hinanden, især i svære tider. Pandemien har haft massiv indflydelse på måden, vi bor på, konstaterer også Adrian Nägel: “Hjemmearbejde er blevet meget vigtigere. Desuden har folk opdaget, hvor værdifulde ikke-privatiserede udearealer er. Her i querbeet kunne man jo også under en pandemi gå udenfor, bruge gårdrummet og møde mennesker. Der er muligheder for interaktion, som man jo ikke havde i en klassisk anonym og investortilpasset bygning.” Ud over den naturnære byggemåde med træ, halm og ler har Dirk Scharmer og hans team længe brændt for fællesskabsorienterede boligprojekter. Således er der allerede opført flere bygninger i Ökodorf Sieben Linden og Wohnprojekt am Speicherbogen i Lüneburg: “Vi forsøger altid at sætte fællesskabet i centrum. Fællesskabet udgør en vigtig del af arkitekturen, som orienterer sig mod centrum, mod gruppen.” I querbeet spiller hovedindgangene en afgørende rolle, forklarer Adrian Nägel os: “Fordi de vender mod centrum, og fordi der er dette gårdrum, opstår der en meget stærk forbindelse. Gruppen forholder sig til hinanden gennem bygningerne. Samtidig er der en gennemstrømning gennem de to indgange fra nord og fra syd, som arkitektonisk udtrykker idealet om et åbent fællesskab.” Der er forskellige mødesteder i bygningen, foran bygningen og rundt om bygningen. Ud over gårdrummet og haven er der større gangarealer, en slags foyer og fælles tagterrasser. Terrasserne og altanerne i de enkelte lejligheder vender så vidt muligt også mod fællesskabet.
Et lærerigt sted for både unge og gamle
Gruppen har kaldt sig querbeet , fordi den altid forstår fællesskab som mangfoldigt. Beboerne tror fuldt og fast på, at mennesker i forskellige aldre og med forskellig baggrund kan lære meget af og have stor gavn af hinanden. For mennesker i alle generationer er mangfoldigheden af livsformer, meninger og værdier en gevinst. De kan lære meget kompromisvilje, tolerance og en respektfuld omgang med hinanden – eller netop undgå at glemme det, mener Heike Virchow, som glæder sig til at bo i fællesskab og har besøgt os i Hitzacker.
Vi hos Lehm-Laden mener, at projektets styrke ligger i, at det anerkender to i sig selv enkle, men ofte glemte kendsgerninger: Mennesker har for det første brug for andre mennesker og for det andet jorden som deres fælles livsgrundlag. Vi ønsker byggefællesskabet, at deres drøm om et åbent fællesskab i et godt boligmiljø meget snart går i opfyldelse.