Et spændende og begivenhedsrigt år nærmer sig sin afslutning. Afslutning? Hvilken afslutning? Den 1.1. fortsætter alt jo præcis dér, hvor det tilsyneladende sluttede den 31.12. Året er en cirkel. Og heller ikke dette år er gået sporløst forbi nogen. Krige og kriser, så langt øjet rækker. Alligevel er vi fortsat. Vi har arbejdet hårdt, drømt vildt og håbet på det bedste.
~~~
Vi begyndte året med en fælles dans. Minderne fra Lehm-Laden-festen 2023 fulgte os på den skønneste måde gennem vores arbejdsdag i dagevis, ugevis, for ikke at sige månedsvis, og sammen med glæden over den næste fest får de stadig et smil frem på vores læber.
~~~
Vi har tænkt både småt og stort. Vi har engageret os regionalt, oplyst om naturlige byggematerialer i workshops og kæmpet lokalt for naturnære bygge- og renoveringsløsninger. En anden dag rejste vi langt for at deltage i festivaler og messer. Sammen med arkitekter og aktivister har vi stillet de store spørgsmål om klimaforandringerne og fundet mange svar. Vi har netværket. Formidling og videndeling stod i centrum for vores virke, og centrum var også i 2023 der, hvor vi var. I bedste fald havde vi verden, dens historie såvel som dens aktuelle kriser og debatter for øje, og var samtidig bevidste om, at vi kun kunne tale og handle ud fra vores altid betingede og begrænsede ståsted. I bedste fald stod vi ikke stille, men korrigerede os selv og vores position. Under alle omstændigheder var centrum for det meste ikke Berlin eller Budapest eller Bruxelles eller Paris, men en provins i Niedersachsen ved navn Hitzacker
~~~
Vi har knyttet bånd til mange andre. Vi har tilsluttet os GWÖ-bevægelsen og er blevet medlem af Bund nachhaltiger Wirtschaft. Det er vi glade og taknemmelige for, fordi vi kun kan ændre noget i fællesskab. Vi har plejet vores eksisterende relationer og indgået nye. Vi har opbygget et partnernetværk og mange hjemmesider for vores håndværkerpartnere. Vi har mødtes med vores producenter. Vi har mødt menneskene bag Beeck, Saint Astier, Hanffaser, Isohemp og conluto. Vi har støttet mennesker i andre lande, som har lignende planer som os. Vi har mødt mennesker fra vores egn, som står op for den samme sag som os.
~~~
Vi har tænkt i cirkler. Vi har strøget den første stavelse i slutforbruger og slutkunde. Vi har filosoferet med andre over cirkulært byggeri og cirkulær økonomi. Vi har fejret cirklens form som sindbillede på vores drøm om en byggemåde, der konsekvent bruger naturlige byggematerialer, men også som symbol på fællesskabets uendelige kraft! Og så er vi tilbage ved centrum. Vi kan flytte centrum eller forlade cirklens midte og, stående i en cirkel sammen med mange andre, se anderledes på denne midte.
~~~
Vi har tænkt over byggebiologisk og social varme. Vi har hævet vores stemmer for et socialt boligbyggeri med naturlige byggematerialer. Vi har drømt om, at byggeri med naturlige byggematerialer ikke forbliver et eliteprojekt. Vi er blevet bevidste om, at ler og co. skal finde vej ind i de store lejeboligprojekter i byerne. Vi vil ikke tale den succes eller den CO2-besparelse ned, som opnås ved den naturnære renovering af et bindingsværkshus i Wendland eller et andet parcelhus et eller andet sted. Det mindste hus er et storartet signal. Alligevel står det klart for os (og for enhver, der blot kan regne en smule): Mere boligareal af ler betyder større succes i kampen mod klimaforandringerne og også mere lykke og bedre helbred for flere mennesker. Vi kræver derfor: Mindre beton for mindre boligmangel, mindre affald og mindre CO2-udledning.
~~~
Vi er kommet godt igennem året. Hvis man overhovedet må føle eller sige det i lyset af de globale problemer og kriser. Vi er taknemmelige og ydmyge over, at vi var her og ikke der. Men vi vil ikke give negativiteten al pladsen. Vi kræver nye rum, helst fællesrum, hvor man diskuterer og skændes, men ikke splittes. Vi har ikke stukket hovedet i sandet, ikke kastet håndklædet i ringen, ikke strøget flaget. Vi har ikke ladet os skræmme. Selvfølgelig er vi hist og her slået fejl og faldet, men vi har rejst os igen og er fortsat. Der har altid været nogen, der rakte os sin hånd, som vi kunne trække os op ved. Men i dagene mellem jul og nytår bliver vi simpelthen liggende, holder pause fra verden, ser ikke nyheder, men ser vores børn i øjnene. Den 2.1. er vi der igen for jer, og den 6.1. vil vi se jer danse!