Måden, vi bygger på, skader klimaet. Ca. 40% af de tyske CO2-udledninger stammer fra bygge- og ejendomsbranchen. Samtidig producerer byggeindustrien hvert år millioner af tons affald, og over 50% af den samlede bruttoaffaldsmængde i Tyskland kommer fra byggeriet. 90% af byggeaffaldet bliver genanvendt. Det lyder desværre bedre, end det er. Ofte helt gode byggematerialer, der kunne bruges igen, bliver “nyttiggjort” som billigt fyldmateriale, f.eks. i vejbyggeri. Den reelle genbrug af materialer ligger i dag på ca. 1%. Vi er nødt til at tænke langt mere over ressourceeffektivitet, genanvendelse af byggematerialer og cirkulært byggeri. På grund af den stadig mere mærkbare klimakrise og erkendelsen af, at byggeaffald grundlæggende egner sig til en cirkulær økonomi, får selektiv nedrivning af bygninger større betydning. Vi har talt med Raffael Czychelski fra Manonatur, som aktivt modarbejder, at byggematerialer bliver skrottet, og som redder historiske byggematerialer.

Vil du kort præsentere jer og jeres virksomhed Manonatur? Hvilke opgaver udfører I?

Ja, vi er nu i vores femte år. Vores fokus er byggeri med naturlige byggematerialer og renovering og bevaring af gamle huse. Det er mit personlige yndlingsområde: bindingsværkshuse, bondehuse og andre oprindelige huse. Der laver vi egentlig hele spektret undtagen el-installation og varmearbejde. (Bortset fra vægvarme selvfølgelig, det laver vi også.) Vi dækker tømrer-, snedker- og murerarbejde. Vi kan renovere klimaskærmen, reparere bindingsværk, murværk, vinduer og døre, lave hele den indvendige udbygning eller også en tagrenovering. Egentlig kan vi tilbyde en all-inclusive-pakke.

Kontakt Raffael

Laver I ikke endda også havedesign?

Ja, snarere mindre. I begyndelsen havde jeg to projekter. Det har desværre ikke udviklet sig videre. En af mine medarbejdere er uddannet anlægsgartner. Vi klarer os altså også udendørs, men desværre er der ingen efterspørgsel her hos os.

Hvordan kom du ind i håndværket?

Håndværk var allerede et emne for mig som barn. Min morfar støttede mig meget og lærte mig en masse. Mine forældre gav mig også muligheden ved at forære mig en lille høvlebænk og værktøj.

Hvor længe har I bygget naturnært? Var der en udløsende årsag?

Jeg har gjort det i ti år nu. Før det har jeg også bygget konventionelt. Dengang havde jeg gipsplader og mineraluld i hænderne. Men det var egentlig aldrig rigtig sjovt for mig. Da jeg fik min første egen lejlighed, ville jeg absolut lave lerpuds. Det var egentlig startskuddet. Virksomheden har altid arbejdet med naturlige byggematerialer.

Hvilket håndværk har du lært?

Jeg er uddannet snedker. Leret er kommet til lidt efter lidt. Snedkeriet, hvor jeg stod i lære, var heldigvis også en virksomhed med fokus på naturlige byggematerialer. Der forarbejdede vi også lerbyggeplader og lerpuds og lavede også lervægvarme. Derefter fulgte et par år i en tømrervirksomhed. Der lavede jeg meget renovering af bindingsværk og udmurede tavlene som i gamle dage, altså bløde mursten, muret med lermørtel og fuget med kalk. Sådan kom der mere og mere ler til, indtil jeg til sidst sagde: Ja, det kan jeg nu også tilbyde.

Jeres speciale er renoveringer og ombygninger. Hvorfor kan I så godt lide det?

For det første synes vi ofte, at den gamle bygningsmasse er smukkere, og vi vil derfor gerne bevare og beskytte den af æstetiske grunde. For det andet er det set ud fra et bygningsbiologisk synspunkt naturligvis altid langt mere fornuftigt at renovere og bevare et gammelt hus end at rive det ned og sætte noget nyt i stedet. Ressourceforbruget er simpelthen meget lavere. Arbejdsindsatsen er selvfølgelig større, og derfor vælger mange det alligevel fra. At rive ned med maskiner og bygge nyt går hurtigere og er ofte også billigere. Materialer er i dag, især inden for det konventionelle byggeri, forholdsvis billige. Men det, man sparer i materialer ved at bevare bygninger, er simpelthen enormt.

Laver I også nybyggeri? Er det overhovedet stadig tidssvarende? Og hvis ja, hvordan?

Hvordan kom I til det aktuelle nedtagningsprojekt? Det er jo det første i den størrelsesorden. I nedtager et helt hus. Hvorfor gør I det?

En kvinde, der vidste, at jeg interesserer mig for historiske sten og byggematerialer, henvendte sig til mig. Hun har købt et gammelt hus i vores by. Det var stadig fredet, men allerede så forfaldent, at de nu må rive det ned. Hun ville vide, om vi var interesserede. Vi tog derhen, forhandlede og gik snart i gang. I starten var det også en tand for stort for mig. De havde forestillet sig, at vi stod for nedrivningen og så bare fik materialet. Men det gik ikke. Meget af materialet er ikke længere noget værd, mange trædele var rådne, ikke noget flot egetræsbindingsværk. Der var asbest på taget. Alene asbestsaneringen koster så meget. Køberen måtte under alle omstændigheder bidrage økonomisk. Sådan blev vi så lidt efter lidt enige. Jeg ville have ærgret mig så meget, hvis vi ikke havde demonteret det hele. Især da vi så opdagede, at alt var muret op med lermørtel og kunne demonteres ekstremt godt. Først tænkte jeg: Okay, vi demonterer ti paller, sådan til vores eget behov, når vi laver bindingsværksrenovering. Men hurtigt stod det klart, at vi måtte gøre mere. Det ville være så synd, hvis det hele endte på lossepladsen igen. Så tog jeg kontakt igen og sagde: Vi vil alligevel gerne demontere mere, og sådan har det udviklet sig. Nu demonterer vi fra marts mere og mere.

Og I redder først og fremmest de gamle mursten? Eller også vinduer og døre?

Præcis, vinduer, døre og genbrugstræ tager vi også ud. Der er selvfølgelig også meget materiale imellem, især træ, som ikke længere er værd at bevare. Men også der er der igen og igen noget, der kan betale sig, og som jeg i første omgang lægger på lager.

Hvorfor gør I det? Hvorfor er genanvendelse eller cirkulært byggeri efter jeres mening så vigtigt?

Tja, jeg bor lige ved siden af et savværk og ser derfor ofte, hvor meget træ der bliver transporteret forbi mit hjem. Desuden ligger der i vores by et ret stort nedrivningsfirma, som hører til de ti største i verden. De har en genbrugsplads, hvor vi også af og til afleverer ting. Vi ser altså dagligt, hvor meget nyt materiale der på den ene side bliver solgt, og hvor meget gammelt materiale der på den anden side bare bliver revet ned og skrottet. Alt sammen med stor indsats af maskiner og også transport. Der rasler konstant fyrretonslastbiler forbi. Desuden ser man mange nedrivningsprojekter hos os. Når jeg kører forbi en gammel lade, og gravemaskinen er i gang med at tage taget ned og groft sortere træ og sten, tænker jeg straks: Der må jeg absolut forbi igen i dag og tale med ham om, at vi kan trække et par materialer ud. For det meste når jeg det slet ikke i min hverdag, og næste dag begynder bortkørslen allerede. Det er slet ikke så nemt at få fat i disse gamle og originale materialer, fordi de forsvinder så hurtigt i vores rationaliserede og økonomiserede samfund! Der er til dels super materiale imellem, som bjælker med solide tværsnit i ti meters længde. De ryger så bare på lossepladsen og bliver brændt.

Det minder mig lidt om madredning, skraldedykker-bevægelsen og den foodsharing, der er opstået ud af den. Er byggematerialeredderne også netværket indbyrdes og giver hinanden besked?

Der findes faktisk historiske byggematerialeforhandlere i hver eneste delstat. Det er ikke rigtig noget nyt. Det har eksisteret i tyve år. Ret kendt er Ziegelhof Kalleby. Han handler næsten kun med mursten og et par gamle døre. Kalleby har efterhånden over 150 forskellige gamle formater liggende på sin plads og et lager til over 100.000 sten. Dermed kan han naturligvis betjene næsten enhver kunde. Det har han brugt tyve år på. Der findes en hel række historiske byggematerialeforhandlere. I vores amt eller i vores område er der faktisk endnu ingen, først ca. 100 km længere væk. Vi ville altså være de første her, der ville og kunne drive det på denne måde, fordi der her er meget gammel bygningsmasse, som så for det meste snarere bliver nedtaget eller skrottet. Jeg havde faktisk overvejet at netværke mere med nedrivningsfirmaerne, fordi jeg jo også tager arbejde fra dem. De sparer jo også ganske enkelt penge. Man er jo nødt til at skabe de incitamenter. Specielt i mit amt er meget endnu ikke rigtig slået igennem. Vi har en sort-gul lokalpolitik, folk er altså meget konservative, klimabeskyttelse er endnu ikke noget stort emne. Her hersker sloganet “Gerrighed er fedt”. Dem, hvor vi netop er i gang med at nedtage, ville for eksempel også bare spare penge.

Vi synes, det er fantastisk, det I laver, og at vi nu har stenene i vores webshop. Hvad sker der først med stenene efter nedtagningen?

Vi renser dem og sætter dem direkte på en palle. Derefter transporterer vi dem til vores plads, som ikke ligger langt væk, og der bliver de så opbevaret i første omgang. Jeg sælger og forarbejder dem selv, og vi forhandler dem via Lehm-Laden.

Hej Raffael, det er David. Jeg er lige kommet ind. Jeg har lige solgt dit gulv.

Hej David, virkelig? Det er da helt fantastisk. Super! Tak!

Det virker! Du sagde, at I blev så glade, da I opdagede, at alt var muret med lermørtel, og at det var afgørende for jeres beslutning om at demontere hele huset. Hvorfor er lermørtel så vigtig for bygningers genanvendelighed?

Fordi de er muret i ler, kan stenene løsnes ekstremt let. Med andre materialer, selv med kalk, kan stenen stadig demonteres, men det er allerede sværere. Man skal bruge flere kræfter og flere hammerslag eller måske endda en lille mejselhammer. For kalken hærder jo nu engang, mens leret “kun” tørrer. Med cement er det sådan: Så snart stenene er muret i cement, kan de nærmest ikke længere demonteres, fordi de er så kraftigt limet sammen, især ikke hvis vi har en blød mursten. Så går stenen meget hurtigt i stykker. Med ler er det endda sådan, at stenene næsten kan samles af. Et par slag med en stor gummihammer på det øverste skifte er nok til at befri stenene fra deres mørtelleje. Så tager man stenen, skraber én gang over den med spartlen, fjerner mørtelresterne, og så er den klar. Det bedste valg, hvad angår C2C.

Hvad ville I ønske jer for byggeriets fremtid?

Jeg kunne ønske mig, at der hos bygherrer i højere grad opstår en bevidsthed om, at det ikke er vigtigt at have gyldne vandhaner, mens det, der er bag dem, egentlig er ligegyldigt. Jeg har indtryk af, at mange virksomheder arbejder sådan, fordi det for mange mennesker også er det vigtigste, at det til sidst ser smart eller repræsentativt ud. Hvordan kvaliteten bagved er, er ligegyldigt, eller budgettet er brugt et andet (efter min mening forkert) sted. De virksomheder, der arbejder sådan, har succes. Hvis bygherrerne ikke satte prestige så meget i forgrunden og havde mere bevidsthed om kvalitet, kredsløb og byggematerialers livscyklus, så kunne rigtig meget ændre sig af sig selv. Det er ikke kun byggevirksomhederne, der bygger dårligt, men også kunderne, der vil have det sådan.

Kære Raffael, mange tak for den spændende samtale!

Meget gerne! Mange tak for jeres interesse!