Hampehuset i Berlin: Et hjem af hamp, ler og godt samarbejde
Et byhus i Berlin-Weißensee forbinder naturlige byggematerialer med gennemtænkt teknik. Vi fra Lehm-Laden fik lov til at følge projektet som leverandør.

Hampekalk i ydervæggen, stampet hampeler i det indvendige byggeri og lerpuds på overfladerne: I familien Lubitz’ hus er naturlige byggematerialer ikke en enkelt særlighed. De går igen i hele bygningen og præger dens karakter.

Hampehuset viser, at byggeri med naturlige materialer også har sin plads midt i byen. Det forbinder en klar arkitektur med omhyggeligt udvalgte materialer, vedvarende energi og en bevidst omgang med vand. For os er det samtidig en historie om, hvor vigtige pålidelige partnere er på en byggeplads.

For mellem en god idé og det færdige hjem ligger mange beslutninger. Hvilke materialer passer sammen? Hvordan forarbejdes de? Og hvem hjælper, når et tidsvindue flytter sig, eller der med kort varsel er brug for noget andet? Netop her fik Lehm-Laden lov til at støtte projektet med leverancer af byggematerialer.

Hampehuset i Berlin-Weißensee: set udefra med have
Det færdige hampehus i Berlin-Weißensee.

Når et nyt hjem også føles bedre

For familien Lubitz har indeklimaet en helt personlig betydning. Børnene havde allergigener. Efter indflytningen fortalte bygherrerne, at generne allerede var blevet tydeligt bedre i det nye hus. Familien forbinder denne positive forandring med det indeklima, de oplever som behageligt.

Det er en personlig erfaring og ikke et medicinsk bevis for, hvordan huset eller de enkelte byggematerialer virker. For familien er den forbedring, de har oplevet, alligevel en særlig fin del af at falde til. Det handler ikke kun om vægopbygninger og materialelister, men om de mennesker, der bor her.

En klar arkitektur, konsekvent tænkt videre

Det arkitektoniske udkast stammer fra andARCHITECTURE i Amsterdam. Michael Bader fra URBAN CLEAN BUILDING kom med i forbindelse med myndighedsprojektet og videreudviklede udførelsen med naturlige byggematerialer i hovedprojekt og byggeledelse.

Idéen var ikke at genopfinde arkitekturen. I stedet blev det undersøgt, hvordan udførelsen kunne forbedres med andre byggematerialer og opbygninger. Således blev enkelte materialevalg til sammenhængende løsninger for vægge, gulve og overflader.

En klimaskærm af hampekalk

De ca. 50 centimeter tykke ydervægge af hampekalk er en væsentlig del af dette koncept. Stenene fra IsoHemp forbinder hamp med et mineralsk bindemiddel. Udvendigt suppleres opbygningen af en hampekalkpuds med fine hampefibre.

Råhus af hampekalksten før pudsning
Før pudsningen kan opbygningen tydeligt ses: Hampekalksten danner ydervæggene i byhuset i Berlin.

Det særlige ligger ikke alene i at bruge et fornybart råstof. Materialevalget blev ført videre til de tilstødende bygningsdele. Derfor findes hamp ikke kun i facaden, men også i det indvendige byggeri og i gulvet.

Stampning af hampeler: En væg bygges lag for lag

Projektets håndværksmæssige side ses særlig tydeligt ved de indvendige vægge af hampeler. Her blev der ikke bare skruet en færdig plade op. Blandingen af hamp og ler blev fyldt i den forberedte vægkonstruktion og komprimeret lag for lag. Med hver arbejdsgang voksede udfyldningen længere op.

Ved stampning handler det ikke om at presse materialet sammen med størst mulig kraft. Det vigtige er en jævn forarbejdning og en omhyggelig udfyldning af mellemrummene. Hampen danner den plantebaserede struktur, leret binder bestanddelene sammen. Resultatet er et let vægmateriale, der adskiller sig tydeligt fra en tung, overvejende mineralsk stampelervæg.

Træskelet med hampeler-udfyldning under indvendigt byggeri
Træstolper og hampeler-udfyldning under det indvendige byggeri.
Stampet hampelervæg før lerpuds
Et kig på væggen før de færdige pudsoverflader.

Den slags arbejde kræver erfaring og tid. Materialefugt, tørring og det efterfølgende pudsearbejde skal afstemmes med hinanden. Senere forsvinder mange af disse arbejdstrin under overfladen – for væggens kvalitet er de stadig afgørende.

Leroverflader, der passer til hverdagen

Lerpuds supplerer væggene med en rolig, mineralsk overflade. Den kan optage fugt fra rumluften og afgive den igen og dermed bidrage til fugtudligning. Det erstatter ikke en behovsstyret ventilation, men er en værdifuld egenskab i hverdagen. Sammen med træ opstår rum, hvor materialerne ikke kun passer teknisk sammen, men også kan ses og mærkes.

Konceptet fortsætter også under fødderne

Gulvopbygningen blev valgt lige så bevidst som væggene. Træfiber og fyld af hampeler løser opgaver i de forskellige etageopbygninger. Ovenpå anvendes et tørgulvsystem af basaltsten, hvori gulvvarmen er integreret.

I stedet for et almindeligt vådt gulvstøb lægges præfabrikerede elementer. Dermed tilføres huset her ingen ekstra fugt fra gulvstøbningen. Hvilket lag der har hvilken opgave, og hvordan tilslutningerne fungerer, er en del af den omhyggelige detailplanlægning.

Gulvopbygning med tørgulv og gulvvarme
Gulvopbygningen under monteringen af varmesystemet.
Trætrappe i hampehuset
Træ forbinder etagerne og giver varme accenter i rummene.

I det færdige hus præger træ, mineralske flader og klare overgange billedet. Ikke alle materialevalg kan ses med det samme. Meget ligger gemt i opbygningen: i en isolering, et fyld eller en samling, der senere ligger under gulvbelægningen.

Netop derfor kan det betale sig ikke kun at vælge den synlige overflade i et byggeprojekt. Også lagene nedenunder bestemmer, hvilke materialer et hus består af, og hvordan det senere kan ændres eller demonteres.

En pålidelig partner – også når det bliver stramt

Lehm-Laden var med til at levere byggematerialerne. Vores rolle lå dermed ved et vigtigt grænsefladepunkt: Det, der var planlagt i fællesskab, skulle også være til rådighed til forarbejdningen på byggepladsen.

Alle, der har bygget før, kender den slags situationer. Et fag kan starte tidligere, et arbejdstrin bliver udskudt, eller der opstår en tilpasning undervejs. Så har man ud over et godt materiale også brug for kontaktpersoner, man kan få fat i, og klare aftaler.

For Michael Bader og bygherrerne var det en stor lettelse at have Lehm-Laden ved deres side som en pålidelig leverandør – også ved stramme tidsplaner og spontane ændringer. De var glade for, at de næste skridt kunne aftales i fællesskab og løsningsorienteret.

For os hører netop dette med til at følge et byggeprojekt. Leverancen kan ikke ses løsrevet fra projektet. Den skal passe til de mennesker, der arbejder med byggematerialerne, og til de forløb, hvor de skal bruges.

Køkken og indretning i hampehuset
Mange afstemte arbejdstrin bliver til et hjem: et indblik i køkken og indretning.

Naturlige byggematerialer møder gennemtænkt teknik

Hampehuset handler ikke kun om materialekonceptet. En jordvarmepumpe forsyner bygningen med varme og varmt vand. To jordsonder, hver ca. 90 meter dybe, henter varmen i undergrunden. Gulvvarmen gør det muligt at fordele varmen med lave fremløbstemperaturer.

Solceller på taget og på facaden leverer strøm. Et batteri gemmer en del af produktionen til senere brug. Bygningsstyringen forbinder disse komponenter og tager også højde for batteriets ladetilstand og vejrudsigten.

Solcelleanlæg på hampehusets tag
Solcelleanlægget på taget supplerer modulerne på facaden.

Hvis batteriet er fuldt, og der forventes mere solenergi, kan styringen hæve varmebufferens måltemperatur. Ekstra energi gemmes dermed som varme inden for de fastsatte driftsgrænser. Strømproduktion, lagring og opvarmning ses således i sammenhæng.

Energistrømmene kan aflæses hver for sig: solproduktion, forbrug fra nettet, husholdningsstrøm, varmepumpe samt opladning og afladning af batteriet. Det gør driften gennemskuelig og skaber et grundlag for at følge og optimere indstillingerne i hverdagen.

Regnvand som ressource

Også når det gælder vand, tænkes der videre end den enkelte stikledning. Et grønt tag tilbageholder en del af nedbøren og forsinker afstrømningen. Regnvand opsamles desuden i en cisterne og bruges i bygningen. Overskydende vand kan nedsives på grunden via en faskine.

Lagring, brug og nedsivning griber her ind i hinanden. Det grønne tag, vandtanken og nedsivningen har hver deres opgave. Nedbør betragtes derfor ikke kun som noget, der hurtigst muligt skal væk fra grunden, men som en del af hele bygningens koncept.

Et hus, der kan ændre sig med livet

Et godt hus slutter ikke ved valget af byggematerialer eller installationer. Stueetagen kan udskilles som en selvstændig lejlighed. Hvis familiens pladsbehov ændrer sig, opstår der dermed en ekstra anvendelsesmulighed, uden at hele huset skal bygges grundlæggende om.

Også genbrug af bygningsdele og materialer spiller en rolle i det indvendige byggeri. Et hus behøver ikke udelukkende at bestå af nye varer for at være af høj kvalitet og have sit eget præg. Eksisterende materialer kan tværtimod få en ny opgave – forudsat at design og udførelse er afstemt efter det.

Det kan du tage med til dit eget byggeprojekt

  • Se byggematerialerne som et samlet system. Vægopbygning, puds, gulv og tilslutninger bør planlægges samlet.
  • Inddrag håndværkere og leverandører tidligt. Den rigtige forarbejdning og en passende koordinering af leverancerne er lige så vigtige som materialevalget.
  • Tænk videre end til indflytningen. Energi, vand og senere ændringer i brugen hører med til et hus, der fungerer godt på lang sigt.

Vores konklusion: Gode huse skabes i fællesskab

Hampehuset i Berlin viser, hvor godt hamp, ler og træ passer til moderne byarkitektur. Lige så tydeligt bliver det, at et sådant projekt lever af samarbejdet mellem bygherre, arkitekt, håndværkere og leverandører af byggematerialer.

Vi er glade for, at vi som leverandør fik lov til at følge familien Lubitz og URBAN CLEAN BUILDING – fra valget af materialer til udfordringerne i hverdagen på byggepladsen.

Hampehuset på film

En dokumentarfilm følger hampehuset og giver indblik i projektet og menneskerne bag. Filmen er endnu ikke udgivet. Vi indlejrer den her, så snart den er tilgængelig.

Mere om planlægningskontoret: URBAN CLEAN BUILDING

Baggrundsviden om murværket: Byggeri med hampesten

Hampekalkstenene i shoppen: IsoHemp hos Lehm-Laden

Lerpuds til indervægge: Lerpuds i shoppen

Tekst: Michael Bader, URBAN CLEAN BUILDING · Fotos: URBAN CLEAN BUILDING

Planlægger du med naturlige byggematerialer?

Hamp, ler eller den rette kombination til dit projekt: Kontakt os. Sammen ser vi på, hvilke materialer der passer til dit projekt, og hvad der er vigtigt ved udførelsen.

Huset, der ånder: Hvorfor ler og travertin er det perfekte makkerpar inden for byggebiologi
Et afbalanceret indeklima gennem fugtregulering og termisk synergi: Sådan kombinerer du lerpuds og natursten i husbyggeri.