Om isoleringsmaterialer er der i den seneste tid blevet debatteret meget: De skal være energieffektive, pakke huset godt tæt og tykt ind mod varmetab indefra og ud, mod at sommerens hede trænger ind i boligen, mod larm fra naboen. Det, der dog for det meste er blevet skammeligt forsømt i debatterne, er spørgsmålet om materialet. Markedet er stadig oversvømmet af skumplastplader, hvis fremstilling og bortskaffelse er under al kritik, og af kunstige mineralfibre, som i årevis afgiver deres bindemidler og endda fibre til boligen, og som ligeledes mistænkes for at være kræftfremkaldende. Men allerede ordet isoleringsmateriale lader os ane, at der egentlig burde menes noget andet: Mater, latin for mor, gemmer sig i dette begreb. Og det er næppe troværdigt, at den gode mor stiller sig i et giftkøkken for at sjuske en giftig suppe sammen og prise den over for os som velgørende. I årtusinder har mennesker bygget deres huse af de materialer, de hentede fra naturen, fra deres omgivelser. Også de isolerede deres boliger med halm, tagrør, uld, blår. Disse gamle byggematerialer har vores producenter af isoleringsmaterialer genopdaget. En stor del af vores isoleringsmaterialer af råstoffer fra naturen stammer fra industriel fremstilling. Det har ikke kun ulemper: Byggematerialerne er standardiserede og opfylder pålideligt deres bygningsfysiske værdier. 

I Lehm-Laden kan du købe isolering til alle anvendelsesområder: Til alle anvendelser på væggen, i loftet, på taget og i gulvet finder du det optimale isoleringsmateriale. Som udgangspunkt fremstillet af fornybare råstoffer – indrømmet: Skumglasset er undtaget herfra.