Lerpuds udligner fugtsvingninger
Gennem evnen til at optage fugt fra rumluften og afgive den igen kan ler udjævne udsving i luftfugtigheden.
En stor fordel ved byggematerialet ler er, at det er dampåbent. Det betyder, at det kan udjævne udsving i luftfugtigheden i rummet.
Lermineralerne (ton), en vigtig bestanddel af leret, har en særlig krystallinsk struktur. Lermineraler som f.eks. montmorillonit er lagdelte. Mellem disse lag virker stærke kapillarkræfter, hvorved vandet endda når ind i dybe lag af en massiv lervæg. Krystalstrukturen er så fin og mangelaget, at ét gram af lermineralet har ca. 800 m² overflade – og allerede med ni gram har man arealet af en fodboldbane: mange muligheder for at binde vandmolekyler.
Det er en af lerbyggeriets selvfølgeligheder: Jo mere masse der er, desto større er potentialet for fugtoptagelse. Hvert voksent menneske afgiver dagligt ca. en liter vand alene gennem vejrtrækning og sved. Dertil kommer damp fra køkken og bad. En lerpuds kan ganske vist ikke erstatte regelmæssig udluftning, men den buffer – ved tilstrækkelig stor vægoverflade og -tykkelse – denne vanddamp: Damp trænger ind i kapillærerne, så længe der er et overskud af den i rummet. Ved stor dampbelastning fortsætter denne proces, indtil de første vandmolekyler er nået ud til vægens yderside og dér tørres væk af vinden: Der opstår et kapillært sug. Når dampen er fuldstændig optaget fra rumluften, går processen i stå. Og forløbet kan også foregå „i omvendt retning“, når rumluften er meget tør. Så afgiver væggen til gengæld fugten til rummet.