Isoleringsplader af træfiber er lette at forarbejde indvendigt, udvendigt eller under taget. De adskiller sig i tykkelse og sammensætning og er derved optimeret til de respektive anvendelser – eksempelvis indeholder de delvist tilsætninger af vandskyende midler.

Med lerpuds harmonerer disse træfiberplader perfekt: Et lerunderlag er nødvendigt for at lime dem på den eksisterende væg, og også den efterfølgende puds er ideelt set af ler. I sine forskellige konsistenser og egenskaber fungerer ler her altså som klæber, overfladebehandling og fugtbuffer, da dette byggemateriale kan optage fugt fra indeluften og bindingsværksbjælkerne og lede den udad. For en tæt montering er pladerne delvist forsynet med not og fer. Væggene, som disse isoleringsplader skal anvendes på, skal være plane og lige, da træfiberplader næsten ikke er fleksible. Det kræver en omhyggelig forberedelse, eventuelt endda tykke lag udjævningspuds. Årsagen er, at der ved monteringen ikke må opstå hulrum, og at pladerne derfor skal ligge helt an mod væggen. I hulrum kondenserer indeluften, og der kan opstå skimmel. Pladerne, som efter behov kan tilskæres med en hånd- eller rundsav, limes i et lerleje på den plane væg og sikres desuden med isoleringsdyvler. Jo mere plan vægfladen er, desto lettere kan isoleringspladerne monteres. Det er almindeligt at påføre to lag lerpuds på isoleringspladerne. Til det første lerlag egner en ler-armeringsmørtel sammen med et armeringsvæv sig rigtig godt. Sådan skaber du en fast overflade. Det er dog også muligt at indlejre armeringsvævet i en almindelig underpuds . Tip: Indvendige isoleringsplader er betydeligt lettere at pudse efter en grunding med hampe-ler-hæftepuds. Isoleringsplader af træfiber består i øvrigt ikke udelukkende af træ: De bløde træfiberplader, som interessant nok er fastere og mere massive end træfibermåtterne, indeholder et klæbemiddel, mens de luftige træfibermåtter til gengæld kræver et såkaldt støttevæv for deres indre sammenhæng, som i øjeblikket udelukkende fremstilles af plast.